Turen til Tyskland sept. 2016

Vi havde snakket meget om hvor turen skulle gå hen; Alsace eller Rhinen og Mosel og med det gode vejr ville vi ikke køre så langt,

så blev det til en tur langs Weser og det blev rigtig fint.

 

11. september 2016

 

Vi skulle aflevere 2 af børnebørnene så vi kom af sted kl 11 og efter et kort stop på Kildedal rast på Fyn ankom vi til Kollund camping kl. 1530. Vi nød det gode vejr der om eftermiddagen og aftenen.

 

 

 12. sep.

Vi står op og gør os klar til at komme videre og klokken 9 kører vi fra Kollund. Vi skal ud og med Elb færgen og der er kø, så vi må vente på den anden færge men det går hurtigt. I ventetiden ser vi en traktor komme i land med cv. efter og da vi kommer over på den anden side er der mange traktorer med cv der skal med over Da vi er kommet i land er der bare megalang kø helt op til tværvejen, godt det ikke var den vej vi skal. Vi er på vej til Hameln ved Weser og der er vi fremme ved 17 tiden ved Camping Hameln og sætter hurtigt solsejlet op og sætter os under det for det har været 32 gr. i dag. Vi går op og bader i de flotteste baderum. De var bare så flotte. Vi sad ude og nød det gode vejr til sengetid det er 26 gr. klokken kvart i elleve.

 

 

 13.sep.

Da campingpladsen ligger i gå afstand fra byen går vi derop, vi vender turistinfo for at få lidt mat. om byen. Det er en rigtig flot gammel by med mange flotte huse. Vi ser klokkespillet med rottefængeren og børnene. Vi ser rottefængeren gå rundt i byen med en flok turister efter sig. Vi satte os ved Museet og fik en kop caputino og nød alle folkene der myldrede gennem hovedgaden. Vi var rundt og kigge mere på byen og vi spiste frokost inden vi gik hjem. Em stor rejecocktail hvor vi også kunne spise skallen. Vi gik over nogle øer hjemad og vi havde gået 15000 skridt da vi var hjemme igen. Til aften spiser vi kold mad med en øl og snaps til, rigtig dejligt i varmen.

Traktor træk

 

Udsigt over Elben

 

Kaffepause på Elben

 

Velkomst til Camping Hameln

 

Rottefænger

 

Flot hus

 

Rottefængeren med sine rotter

 

Rottefængeren med koner og børn

 

Flot hus

Rottefængeren

 

Vi er vel i rottebyen

 

Selv i kirken er rottefængeren

 

 

14. sep.

Så pakkes der sammen og det er hurtigt gjort og så går turen videre mod Höxter der er næste by på turen. Vi kører gennem flotte landskaber og langs vejene står pære og æbletræer der bare bugner med frugter. Vi køber et par boller men vi er i Höxter inden vi når at holde pause. Så vi sætter hurtigt solsejlet op og nyder formiddagskaffen der.
Så kommer cyklerne frem og efter frokost cykler vi ind til Höxter og kigger på byen, ser de flotte bindingsværks huse bl. a. Adam og Eva huset og alle de andre flotte huse. Vi køber en isanretning inden vi henter cyklerne og cykler hjem igen. Det er stadig dejligt varmt.

 

 15. sep.

Idag vil vi ud og se Externsteine, en klippeformation der skyder op i luften ude i en skov. Vi kunne komme op på 2 af klipperne og det prøvede vi og der var rigtig flot udsigt deroppefra. Vi går lidt rundt og kigger, de er ved at lave en film om området så det er spændende at se. Vi kører hjem igen og drikker en kop capputino i skyggen.

Så må vi ud på en cykeltur der går langs floden  og gennem byerne og så når vi til en båd der for 2 € tager os med over på den anden side lige ved et Gasthaus hvor vi får en kop kaffe med en lækker kage til.

Der kom lige en turbåd og lagde til og sejlede videre. Så hjemad på den anden side forbi et stort bade og fritidsområde i en gammel grusgrav. Vi runder lige K markt for at købe et par småting. det har været 30 gr. idag. Vi cyklede 20 km.

 

 

 

Flot facade i Høxter

 

Adam og Eva huset

 

Flotte huse

 

Externsteine

 

Externsteine

 

Externsteine

 

Weser færgen

 

Weser færge

 

And i Høxter

 

 16. sep.

 

Så er det igen tid at pakke sammen og det er igen hurtigt når vi kun har solsejlet oppe. Vi kører videre langs med Weser gennem små byer krydser floden flere gange, køber boller hos en bager der også er købmand og dem spiser vi da vi kommer til Hann. Münden i flot solskin. Her vil vi blive de næste tre dage.

Campingpladsen ligger rigtig skønt ude på en ø og vi har været her flere gange før men kun på transit så denne gang må vi få set noget mere af byen og omegn. Vi slår hurtigt solsejlet op og nyder en kop kaffe. Så må vi op og se på byen og den er jo bare flot med mange gamle huse, der ikke blev sønderskudt under krigen pga. af en kvik borger der gik i forbøn hos den officer der havde vagten og overbeviste ham om de kunne redde byen.

Bagefter går vi ud på spidsen af den ø vi kørte hen over på vej ud til campingpladsen og ser hvor Werra og Fulda kysser hinanden og bliver til Weser. Der sejler en flodbåd forbi mens vi er derude. Vi går så op til Slottet over byen og ser den flotte udsigt ud over byen og omegn. der er vist mange der bliver gift deroppe og bagefter planter en rose deroppe ved det lille slot.
Det er lidt køligere til aften så vi griller og spiser ude men trækker så ind i cv'en om aftenen.

 17. sep.

Næste dag cykler vi op og ser den botaniske have der er en park som vi cykler rundt om et par gange inden det går op for os at det er træerne der der er parken. Bagefter cykler vi ud og finder en Lidl og handler ind til i morgen hvor det er søndag og alt nok er lukket. Om eftermiddagen begyndte det at regne og vi spillede og læste det meste af eftermiddagen. Vi gik lige en tur i en pause i regnen.

 18. sep.

Lidt gråt til morgen men det klarer op og vi vil køre en tur til Kassel og se Herkules. Der er bare omkørsel i hele Kassel pga. et løb for ?? så vi bliver kostet noget rundt indtil vi kører over på den anden side af jernbanen og så lykkedes det. Vi betaler en park plads og der er billetten til en bus der kører op til Herkules med i prisen. Figuren står oppe på Wilhemshöhe og er pakket ind i plastik og vandfaldet der skulle være rigtig flot er tømt for vand!! så det er lidt specielt men det må være rigtig flot når det åbner igen. Vi går ned langs vandfaldet uden vand og ser slottet neden for.

Vi skal jo hjem igen og ingen tur uden omkørsler, men vi får da en bedre tur hjemad. Efter frokost må vi op og kigge i byen hvor der er "bauermarked"  hvor der er boder i hele byen og alt sælges. Vi køber en is og sidder og nyder folk der traver rundt og kigger. Om aftenen går vi op på Ritter der Rotwurst der er europamester i pølser. Vi får Feurtorp suppe og bagefter Landsknechtschnitzel, meget lækkert. Der er sket et skift i vejret så det er ikke lige så varmt mere.

 

 

Hann. Münden

 

Herkules

 

Herhules

 

 

 

Pavilion på Wilhemshöen

Sten på spidsen i Hann. Münden

 

Hann. Münden

 

 

Hann. Münden

 

Sidder godt til Markedsdag i Hann. Münden

 

Cykler i Hann. Münden

 

udsigt ud over Hann. Münden

 

Han står ved alle indfartsveje i Hann. Münden

 

 

19.sep.

Så skulle turen igen gå mod nord og vi havde udset os Seesen, men endte pga. ombygning på campingpladsen, nær Celle på Irenensee Camping, en rigtig dejlig plads lige ved en ret stor sø. Den eneste ulempe var at vi var helt alene!! ikke en anden campist var der og det spurgte vi os selv om Hvorfor?? Badebygningerne var rigtig flotte og udsigten ud over søen også rigtig flot, men der lå kun os. Hvis vi ville ligge på den anden side af vejen kostede det 3 € mere, men det var der ingen grund til. Vi gik en tur rundt om søen og der var også rigtig flot og vi fandt et fastligger område ovre bag ved søen og der lå også transit campister, så om det var Acsi kortet der gjorde udslaget ved vi ikke.
Hen under aften så vi en ballon blive sat op og flyve på tur med 5-6 gæster.


 20. sep.

Dagen efter kørte vi en tur ind til Uetze og Burgdorf og til sidst Celle for at kigge os lidt omkring. det var også rigtig flotte byer vi kom til. I Celle skulle der vist ligge en flise men jeg kunne ikke huske hvor så det må vente til en anden gang. Vi fik set de lille "optog" oppe på et hus.

Da vi kom tilbage igen lå der sørme en autocamper lige ved siden af os. Så den nat sov vi rigtig godt. Ham der passede receptionen snakkede ikke ret godt tysk, vi havde svært ved at forstå ham så derfor ingen svar, men en super plads.
 

 

 

Vores udsigt ved Irenensee

 

 

Ballon opsætning

 

 

Vores ensomme plads ved Irenensee

 

 

Vores ensomme plads ved Irenensee

 

Optog i Celle

 

Hus i Celle

 

Hus pynt i Celle

 

 

 21. sep.

Så måtte videre mod nord denne gang til Mitte tæt på grænsen. Vores gas og vores beholdninger var ret lave så der skulle tankes op og så kunne vi lige se Dannevirke, Hedeby og Dybøl med det samme. Mitte er j blevet en rigtig Campingplads hvor hækkene er vokset op og vi fik en plads hvor solen skinnede på os hele dagen, dejligt når det ikke er så varmt mere især ikke om natten.

 22 sep.

Dagen efter kørte vi så til Dannevirke og så de gamle skanser der og var inde og se det lille museum og det var rigtig spændende. Så gik turen videre mod Hedeby hvor vi også så museet og var ude og se vikinge landsbyen  ude bag ved og den var rigtig spændende. Der var folk der underviste skolebørn i de forskellige ting og der var åbne boder hvor de solgte vikingeting.

Bagefter kørte vi ind i Schlesvig og gik og kiggede og vi fandt da også et sted at spise lidt. så hjem og slappe lidt af inden vi skulle ud og se sort sol ved Assentoft men de ville ikke komme til os og mange andre så den aften de måtte lande et andet sted.

 23. sep.

Fredag brugte vi til at handle ind, købe gas mm. og slappe af hjemme.

 24. sep.

Dagen efter kørte vi så til Dybøl og så museet og skanserne der og det var rigtig godt og spændende. Vi havde handlet ind til kaffen på vejen og fruen synes at vi skulle ha' det godt men da vi havde spist en bolle ´hver var vi mætte så kagen blev gemt til om aftenen.

Om aftenen gik vi ned til Lorentsen og spiste og det var også rigtig godt.

 25. sep.

Søndag var det tid at køre hjemad, vi brugte eftermiddage til et privat besøg på Fyn og sidst på eftermiddagen gik det bare hjemad lige til før Slagelse der måtte vi holde i en time pga. et uheld længere fremme, men vi kom godt hjem og kl. 1830 trillede vi cv'en ind i indkørslen og endnu en rigtig god tur var overstået.

Vi havde kørt godt 2400 km så noget bliver det til.

 

 

 

Flugten fra Dannevirke

 

Margrete volden

 

Vikingehus i Hedeby

 

Garn

 

Et skib ved Hedeby

 

De passer på Hedeby

 

Slaget ved Dybøl

 

Kanon ved Dybøl

 

Bag ved linierne

 

Dybøl mølle

 

 

Forside  Ferier