Hvordan en afbudsrejse blev til
en campingferie. Camping Fritid 6/7 2001 Efter at have lagt nyt gulv i foråret 2000,
havde der ikke været meget tid til ferieplanlægning . Vejret var jo heller
ikke noget at råbe hurra for , så ville vi prøve at få en afbudsrejse
ned til solen. En sådan var ikke til at opdrive , alt var udsolgt .
Men hvad med, som ”gamle” campister, at leje
en campingvogn igen og køre til Alsace , der havde vi været før og der er det
jo næsten altid godt vejr . Der var ingen camp. firmaer i Nordsjælland der
havde ledige vogne i vores ferie. Men havde jeg ikke set noget med en på
Camp. Nettet, der havde en næsten ny campingvogn til leje. Jo, og jeg havde
højreklikket på den så den var gemt. Den var ledig fra søndag
aften . Vi får en aftale.
Spændte kører vi fra Nordsjælland søndag hen
under aften, for at hente campingvognen på Fyn. Den er først klar kl. 20.
Vi har ikke set campingvognen, så vi er spændte på at se den og se om den
lever op til forventningerne . Det gør den, en næsten helt ny Adria 432 px
holder og venter på os .Den bliver spændt bag bilen og vi får instruks i
brugen af den.
Så triller vi af sted med den, vi syntes ikke
vi lige vil fare ned af de Tyske motorveje den første nat. så vi vil tage
en overnatning på Fyn inden vi kører videre . Vi ved jo ikke om den går i
spænd med vores bil, men det gør den !.Vi kører til Havnens Camp. i
Bogense for at indrette os og sove den første nat.
Dagen efter snød vejret os, det var dejligt
solskin. Efter morgenmaden måtte cyklerne ned fra taget og ud og luftes.
Bogense er arnestedet for min kones familie, så vi cyklede rundt og ser, de
steder, hvor familien stammer fra.
Men hvad nu, hvis vejret er kommet ind i en god
periode, så kan vi lige så godt blive i Danmark, og det beslutter vi os
for. Vi ser Christiansfeld med Brødremenigheden og med
honninghjerterne, det skal jo prøves når man er på de kanter. Dagen efter kører vi over Gråsten , langs
grænsen, lige ned for at se om der er gang i grænsehandlen. Det er der i
høj grad, så vi provianterer også lidt. Turen går videre over
Løgumkloster med deres kirke og klokkespil, til Skærbæk Camping.
Vi vil køre en tur rundt i Sønderjylland, vi har været der flere
gange, men der er meget vi ikke har set endnu.
Vi kører til Kolding for at se Koldinghus, der er utroligt flot
restaureret og meget spændende at se, men man skal ikke køre derop med
campingvogn , der er meget dårlige parkerings og vende forhold. Bag efter
kører vi til Skamlingsbanken og nyder udsigten ud over Sønderjylland og
kan godt forstå at det blev samlingspunkt da Sønderjylland ikke var hjemme
i Danmark.
Vi overnatter i Åbenrå på vandrehjemmets campingplads en meget kuperet
plads, det føles næsten som i Østrig. Men ellers en dejlig plads.
|
|
|
Vi har besluttet os for at tage tre øer på stribe. Vi starter med Rømø hvor vi sætter bilen ved Turistbureauet og cykler øen rundt , handler lidt fisk i havnebyen, ser dragevognsræs m.m. på stranden, Kommandørgården, der er et besøg værd.
|
|
|
|
|
Dagen efter er det Manøs tur. Vi tager Manøbussen derud , en flot tur, undtaget den tordenbyge der lige skulle vise sig mens vi sad og nød udsigten. Fem minutter efter skinner solen og så er det glemt, vi lejer cykler og er rundt og se øen.
|
|
|
![]() |
Dagen efter kører vi til Esbjerg og slår støttebenene ned på Ådalens camping, turens absolut bedste plads, alt bare super. Dagen efter tager vi turen over til Fanø og cykler i en frisk vind rundt på øen, lige som på Rømø er her utrolig gode cykelstier, så det er en fornøjelse at cykle her, og her er også meget spændende at se. Tilbage i Esbjerg er vi ude at kigge på de 4 mænd der skuer mod fjerne horisonter.
Er man i Esbjerg skal man ikke snyde sig for at se Hjerting Kirke, en ny kirke, som er udsmykket af Robert Jakobsen, meget flot og spændende, en kirke der er meget anderledes.
Vi kører så op og besøger vores familie et par dage, hvorefter det igen går sydpå over Moesgård museum, som jo er meget spændende at se, til Trelde Næs camping, som er meget prof., alt på et kort, det er ikke lige os.
Dagen efter kører vi retur til Fyn og slår os ned ved Røjle Klint, her
er bedre efter vores smag, men der skal jo være noget for enhver
smag. Her er vi de sidste par dage, går ture ved stranden, ser hvor store
bølger, et krigsskib for fuld kraft gennem Lillebælt, kan lave, det var
så jollerne rev sig løse!. Søndag er det tid til rengøring og aflevering
og tak for lån, det var alle tiders camp. vogn.
Den sidste Kaffe på turen drikkes ved stranden i Nyborg, hvor vi gør status over en oplevelsesrig tur med meget blandet vejr. Den blev meget anderledes end vi havde tænkt os, men bare en rigtig god ferie. Så god at km. og benzinforbrug løb ud i sandet, men vi fik cyklet ca. 160 km. den første uge.