Azorerne nov. 07

 

Uret  ringer, klokken er 3.15. Utroligt hvad man gør for at komme på ferie, men da klokken er 10 lokal tid lander vi på Azorerne og har så næsten hele dagen der. Vi bor på den største ø Sao Miguel i byen Ponta Delgada. Vejret er fint 23-24 gr. men vi får også lært at begynder det at dryppe kommer der også regn, så paraply har man bare med, men det var for det meste korte byger. Sao Miguel er en hyggelig by med smalle gader og endnu smallere fortove, flot brolagt med sorte og hvide brosten udført af straffefanger der før kunne afsone straffen ved at lægge et stykke fortov. Der er forskellige motiver på næsten alle fortove. Vi er med på en bytur den første dag og ser et par flotte kirker, den gamle byport og deres utrolig lækre marked med alt i ost, kød, fisk og et kæmpe udvalg i lokale grøntsager. Ærgerligt vi bor på hotel, der var ikke flere lejligheder da vi bestilte rejsen. Der er også en flot park, Jardin Antonio Borges parken med mange flotte eksotiske planter og træer. Oppe ved den ligge der også et stort center Atlantico, flot men også ret stort.

Vi lejer en bil i 2 dage og er rundt og se øen. Vi starter med tvillinge søerne Sete Cidades og Lagoa de Santiago, den grønne sø, vi er ret heldige med vejret, da skyerne kort efter kommer ind over bjergene som tåge.Vi kører over og ser de varme kilde ved Caldera Velha, de bobler oser og lugter fælt af svovl. Der er også et vandfal med et bassin hvor man kan bade. vi kører forbi Lago de Fogo, men der er det så tåget så vi ikke kan se den.

Dagen efter vil vi gøre øst øen, vi kører mod Furnas, vi ser enkelte Hortensia i blomst, det må være flot om sommeren når hele hække af Hortensia blomstrer. Vi er inde ved Caldeiras, hvor de tilbereder mad i rør i jorden. De sænker en "trykkoger" ned i et rør, lægger låg og jord over og 4-5 timer efter er maden klar!. Vi kan ikke finde parken i Furnas, vi får senere at vide at der er meget dårligt skiltet. Vi ser en campingplads i byen, der er lukket for "vinteren" gad vide hvem der camperer der, 1400 km. fra fastlandet. Turen går videre mod Povoacao hvor vi vil spise frokost, da vi kommer til byen begynder det at regne. jeg tror aldrig vi har oplevet en sådan byge. Vi måtte blive i bilen i godt en halv time. Det væltede bare ned, vejen vi holdt på blev nærmest omdannet til en flod, vandet stod op af kloak dækslerne som små springvand, der blev lagt sandsække ud foran forretningerne, folk kom løbende og flyttede deres biler og da strømmen nåede op til kantstenene kørte vi op i en sidegade og parkerede, det stilnede lidt af og vi løb ind på en cafe og fik frokost. Da vi havde spist var det næsten holdt op med at regne og oprydningen var allerede i gang, så det må de være vant til. Vi vendte næsen hjemefter og så flere jordskred på turen, et sted havde vejen været spærret på et par hundrede meter, men det var næsten ryddet væk!.

Ponta Delgada har mange små hyggelige restauranter og cafeer og man får rigtig god mad der. De serverede de fleste steder en slags ost til velkomst, en blød hvid med  forskellig smag og godt brød til.

Azorerne er vulkanøer, men på grund af de får en del regn er der meget grønt. Der var nogen blomster nu men i sommertiden må der være utroligt flot med alle de blomstrende hække og buske. Vi havde en god uge der, det meste af tiden med 21-25 gr. varme og korte pludselige byger. Vi kunne se skyerne hænge tungt over bjergene, så skal vi på de kanter en anden gang så skal det være mere sommer med flere blomster og mindre regn. Men ellers er der rigtig dejligt at være.

tvillinge søerne Sete Cidades

tvillinge søerne Sete Cidades

Byporten i Ponto Delgada

Byporten i Ponta Dalgada i gamle dage

Fortorve i Ponta Delgada

Den grønne sø Lagoa de Santiago

Vandfald ved Caldera Velha

Gummitræ i Jardin Antonio Borges parken

På marked

Udvandrerne

Varme kilder

Forsiden     Retur