Fyn - Ærø september 2020

Min kone skulle til Fyn til elevkomsammen og så kunne vi lige så godt lave en tur ud af det.
Ærø er jo en dejlig ø og mon ikke den skulle ha' et gensyn og med de færgepriser 20 kr. retur
skulle den ha' det.

Vi valgte at ligge på Hjemstavnsgårdens Campingplads og det var et godt valg.
Det viste sig at Back to Nature havde valgt samme plads til generalforsamling men der
var god plads til os alle og det er jo flinke folk så vi havde det udmærket der.

Pladsen lå jo tæt på Hjemstavnsgården så der måtte vi ned og kigge og det var en rigtig flot gård.

Vi var på besøg i nærheden om eftermiddagen.

 

Dagen efter kørte vi en tur til Helnæs og der var rigtig flot med store bakker lige når man ankommer til øen.

Vi er også ude og se fyret og gå lidt på stranden,

Vi kører lidt rundt og kigger på de fine landskaber og ender ude ved Helnæs strand, hvor der står en flot udskåret bænk.

 

 

 

 

 

 

Vi kommer så ud forbi Torø hvor der ikke må køre biler og vi går en tur rundt på øen i den dejlige natur.

 

 

Vi kørte så til Assens og kiggede på højen overfor sukkefabrikken, 10 m høj med jordaffald fra sukkerfabrikken.

Der er stadig de gamle slambassinger oppe på toppen, utroligt hvad der  bliver tilbage af jord.

Så går vi en tur ned i byen og kigger, hyggelig by hvor vi møder en mand på 84 år der har startet en genbrugs butik op, ret frisk.

Vi vil spise en noget sen frokost og vi vælger Frederik 9 restaurant og der var hyggeligt og de serverede god mad. Vi valgte

Australsk Stonegrill. Stenen er opvarmet til 400 gr. og vi fik et stykke mørbrad ind og kunne selv skære og grille som vi ville.

Dertil fik vi kartoffelbåde og en lækker lokal øl så det var bare super.

 

                                        

 

Om lørdage var Lise til elevkomsammen og jeg kørte en tur til Bogense og ankom lige som de lukkede for den dag, der havde ellers været mange telte med natur tror jeg det var.

 De havde dog åbent i fiskespecialiteterne på havnen.

Søndag kørte vi videre, vi skulle til Ærø og færgen kostede kun 20 kr. 10 kr. pr. vej så det var så billigt at der kunne vi også være med.

Efter en dejlig sejltur fra Fåborg ankommer vi til Søby og da vi kommer først i land vælger vi at køre direkte til Ærøskøbing hvor vi har

besluttet at ligge på campingpladsen. Der er ikke nogen da vi kommer men der er vist hvad pladser vi kan vælge. Det ser ud til at være en

lækker plads. vi lægger os så vi kan se de små badehuse og vandet bagved.

Så pakker vi cyklerne ud og kører den korte vej op i byen og der er lige så dejligt som vi husker det fra sidst vi var der, det var i et lejet hus i Marstal.

 

 

Dagen efter cykler vi af kyststien ud over Kragnæs og Ommel til Marstal hvor der er mere åbent end sidst vi var der,

det var inden påske, så næsten alt havde lukket. Vi er rundt og kigge i byen, får en kop kaffe og en kage, er nede om havnen

og ser de flotte malerier på værftet. Vi ser også den flotte altertavle i kirken malet af den lokale maler Jens Erik Carl Rasmussen som en

snedkermester og et par skippere har stået model til. Det er beskrevet i Vi De Druknede af Carsten Jensen, en fantastisk bog.

Så cykler vi ud og kigger på Ærøs mest fotograferede hus, et badehus ude ved stranden.

Der ligger Marstal camping der også ser godt ud. Hjemturen tar vi ad landevejen og der er godt nok mange bakker og de går alle opad synes jeg.

 

 

 

 

 

 

 

Udsigten fra en af bakkerne.

 

 

 

 

Et fiskerhus hvor ejeren havde fået fine fornemmelser, kvisten kan ikke ses inde på loftet, hørte vi en guide fortælle.

 

Vi gik flere ture rundt i Ærøskøbing og så alle de gamle flotte, skæve huse, hundene i vinduerne. Det nok mindste hus så også rigtig flot ud udefra.

 

 

En meget gammel dør og tagrende.

 

 

Vi tog bilen en dag og kørte af små veje op til Søby og kiggede lidt, fandt en alle tiders bager hvor vi drak en kop kaffe og spiste en bolle, rigtig lækkert.

På vejen hjem kørte vi også langs kysten om kom til Voderup klint et meget flot område hvor køerne græsser så der er fint at gå der.

Den sidste aften skulle vi ud og spise og vi valgte Landbogården hvor Gertrud og Jacob huserer og det gør de rigtig godt.

De var med i et program om bed and breakfest hvor vi mener de tabte i finalen.

Vi fik Boeuf Bourguignon med oksekød, rødvin, gulerødder, perleløg, timian, champignon og bacon over kartoffelmos af Ærø kartofler

med en stor god øl til. Det var bare så lækkert og velsmagende, så kommer i til Ærø så er det værd at prøve.

 

 

 

 

 

Med denne fine buket er det tid at sige farvel til Ærø for denne gang og det har været ganske dejligt. Vi kører som vanligt op i spidsen af færgen

og holder rigtig godt når vi skal i land i Svendborg. Vi har en dejlig sejltur og da vi kører i land er vi enige om at vi lige skal ha' en fisketallerken

på havnen. Den sidder vi ude og nyder i det gode vejr.

 

Vi har været enige om at det var en god ide at jeg tog med til Fyn og bagefter Ærø, det har været skønne men også nogle blæsende dage.

Vi brugte cyklerne en del på Ærø men tog også bilen da det blæste en del da vi var der.

Dette blev måske vores sidste tur i år, men vi har ikke pakket cv'en sammen endnu så måske en lille vintertur, nu må vi se hvad coronaen siger.

 

Forside  Ferier