|
|
Så blev det fredag 6. august og turen
til Normandiet kunne begynde. Vi ville køre lidt
anderledes denne ferie, så vi havde god tid om morgenen og pakkede de
sidste ting i cv'en. 5 i 12 kører vi fra Frederikssund og
første mål er camp. Mitte. Solen skinner da vi når Jylland og
vi er lige inde og snolde lidt hos Fleggård inden vi ankommer,
efter noget lang omkørsel, til Mitte. Der er ikke så mange gæster
så vi kan bare finde en plads, Fin plads, men ikke mange
bad/toiletrum i den ende vi bor i, hvis der er fyldt op på
pladsen.
Næste morgen er det 10 gr. og der er bare faldet meget dug om natten.
Vi pakker, kører hurtigt og har sat kursen gennem det flotte og hyggelige
Nordfriesland mod Glückstadt
hvor vi kører lige ombord på den lille færge over Elben. Så
går det med pauser gennem Ostfrieland ad fine veje. Det er
flotte landskaber, hvor vi ikke har været før. Vi kører på motorvejen
31 ved Leer og der ikke er
ret meget trafik, selv om det er hjemrejse dag for mange
tyskere.
Om eftermiddage finder vi, efter nærmeste Gps. plads, Camping De
Boskant i Brommelen ved Maastricht, en rigtig fastligger plads
med et grønt område for transit camp. Fin til en enkelt
overnatning. Det regner meget om natten.
Søndag morgen bliver kursen sat mod Etretat der er første mål
i Normandiet. Der er ikke meget trafik, så turen bliver mest
afbrudt af betalings anlæggene i F. Vi ville ligge på
Municipal i Etretat. Vi ankommer i flot sol, men hvad er det?
Man holder i kø for at komme op i byen og c. pladsen ligger
ikke hvor gps'en viser den skal! Vi kanter os op i byen med
meget lidt plads til cv'en. Et par gange må spejlene slås ind.
Vi må så ud på en længere tur for at komme tilbage og finder
så c. pladsen, køen er næsten væk, men der er ingen ledige
pladser.
Surt efter den 1500km. lange tur. Men så kommer en flink
hollænder hen til os og fortæller at der heller ikke var plads
til dem, da de kom, så de ligger lidt uden for byen på Camping Le
Beau Soleil der ligger ved en gård i nærheden af byen Criquetot L'e Esnaval
og er meget billig. Vi
tar' turen op gennem byen en gang til og finder pladsen.
Værterne er utrolig flinke og hjælpsomme. Pladsen er gammel,
men der er rent og pænt, så her bliver vi et par dage. Vi
vælger en plads hvor der er sol det meste af dagen og der
ligger vi rigtig godt.
|
Elb færgen

Le
Beau Soleil

Hus ved Criquetot
Klipperne ved Etretat |
|

Klipperne ved Etretat

Klipperne ved Etretat
Klipperne ved Etretat
|
Mandag skinner
solen bare, så vi kører ind til Etretat for at se klinterne.
Man skal ikke køre længere end hovedvejen med cv. eller
camper. Vi så et par stykker nede i byen. De havde mindre plads
end vi havde i går!. Vi går en tur langs stranden der har
nogle flotte runde, slebne sten, der er meget glatte at mærke
på. Vi finder nogle hulsten.
Imens kan vi nyde de flotte klipper til begge sider, det er
meget flot. Vi er også en tur oppe af stierne for at se det
oppe og bagfra. Et meget flot område. Så går vi en tur gennem
byen. Det er stort set kun cafeer og Souvenir butikker, så vi
kører op Criquetot L'e Esnaval og handler. Det
bliver til et par friske ørreder og en Alsace Riesling til. Vi
skal grille i aften og det blev bare godt. Vi kan sidde ude
længe i det gode vejr.
Tirsdag skulle vi en tur til Honfleur, der var jo ikke så
langt, men det regnede. Det var der ikke noget at gøre ved, det
ville nok stoppe, men det gjorde det ikke. Honfleur er en flot og
hyggelig lille by med mange gallerier, butikker liggende rundt
om og bag ved en lille havn. Efter at ha' set byen og fået en kop cappuccino og lidt hjemmelavet is
kører vi videre. På vej ser vi et par grimme solo uheld i det
våde vejr. der var kommet hjælp begge steder.
Det var holdt op med at regne og vi ville ud og gå en tur på
stranden og se et udsigtspunkt syd for Etretat. Der var flot,
men så begyndte det at styrte ned igen og det regner stadig ved
23. tiden.
|
|

Byporten i Honfleur

Første og sidste billede af min paraply, den holdt til 3 x sammenklapning,
den blev i
Honfleur.

"Bill" passer på Pegasus Bridge

Cafe' Gondree
|

Honfleuer

Pont de Normandiet

En af de flotte rundkørsler ved Etretat
|
|
Onsdag, pakker vi hurtigt sammen, kører over
Pont de Normandiet, hvor det med cv. koster 5.8 € i stedet for 5 i går.
Så gennem Honfleur og ad små veje til Pegasus broen som vi vil se.
Den blev erobret af briterne natten til den 6. juni 44. Den gamle bro
er kommet på museum, mens der er opført en nyere afløser der ligner den gamle. Det
er blevet solskin, så det er dejligt at gå rundt på museet, hvor en
del er udendørs. Vi er også ovre og se det først befriede hus i
Normandiet, Cafe Gondree der ligger lige ved broen. Der ville vi ha'
en kop kaffe, men det var mere en Souvenir butik end en
cafe, så vi tog kaffen ved cv'en.
Så går turen videre til Bayeux som skulle ha' en rigtig god Municipal
og det har de! Den var bare rigtig flot, med gode rene faciliteter,
dog var tis' kummerne ud til fri beskuelse, lidt specielt. Det må ikke
være så spændende for dem der ligger lige overfor. Bayeux er en
flot, spændende gammel by og så kan man fra campingpladsen cykle, gå langs en lille
flod ind til centrum, der er vel 1 1/2 km flot tur derind.
|

Fra vores dejlige plads i Bayeux
|

Fra stien ind til byen
|
|

Bayeux
|

Bayeux
|
Torsdag skal det være D. dag. Vi skal en tur ud
langs kysten, hvor vi også får en lille opvisning af tidevandet. Vi
starter i Asneltes, hvor der skulle være et marked. Vi går først en
tur ned på stranden, hvor det er ebbe. Vi kan se vandet trække ud
gennem renden og da vi 5 min. efter går ind har vandet vendt og så går
det rimeligt stærkt. En time efter kan vi ikke bunde hvor vi havde
været ude og gå på revlen. Vi køber lidt frugt på markedet, der ikke er helt som de
markeder vi har set i Provence. Vi kan se rester af de gamle havne ude
i bugten og kører også til Arromanches hvor vi er lidt tættere på.
Vi holder kaffepause på havnen i Port en Bassin Huppin med udsigt
over havn og hav. Der var rigtig dejligt.
Så går turen til den Amerikanske kirkegård, det er jo en der giver
stof til eftertanke når man ser introfilm, plancher og ser alle de
9387 hvide marmor kors i lange lige rækker og går rundt i det store
anlæg, der er utroligt flot velholdt. Vi går en tur ned til Omaha
stranden hvor der er en del ude og bade! Man er noget mærket når man
går derfra. Der var mange besøgende så det tager en halv time at køre ud fra parkeringspladsen.
Så er vi en tur ude på Point de Hoc, der ligger som det
så ud i juni 4, dog er man ved at reparere den yderste bunker, så
den ikke glider ned i havet. En meget spændende dag med
tankevækkende oplevelser, men det er også meget turistet, der er jo
museer alle steder, men så kan man vælge hvad man vil se.
Vi griller om aftenen og vil slutte af med en god pølse og de så
rigtig gode ud. Det var de ikke!! Vi have ikke kigget på indholdet
for de så jo lækre ud. Det var ” ANDOUILLE” pølser og
kødstykkerne var kallun, hakket komave og vi var blevet advaret af
Skytte, men faldt alligevel i!!
|
|

Kysten ved Arromanches

Udsigt over Omaha Beach fra den
Amerikanske kirkegård

Point de Hoc
|

Den Amerikanske kirkegård

Tidsel ved Omaha Beach
|
Fredag skal vi ind
og se Bayeux tapetet, der beskriver optakten til og slaget ved
Hastings og Wilhelms erobring af den Engelske trone i 1066, Vi er
der inde lige efter de har åbnet, så der er næsten ikke
kø, vi får udleveret en "diktafon" på dansk
og skal så følge numrene over gobelinen. Det er meget
spændende at se og så tænke på at det er næsten tusinde år
gammelt. De kunne altså noget med en synål dengang. Der er også små
modeller af tidens byer men mange figurer, meget fint udført og besøget slutter af med en film om
tapetet.
Meget spændende og flot.
Så er vi rundt og se byen rigtigt, stor flot kirke og mange
flotte huse. Vi spiser frokost i et af dem og om eftermiddagen
er vi ude på et Ciderri og kigge og handle lidt. På vej hjem
køber vi lakse steaks, som vi griller om aftenen, uhm.
Lørdag: Det har regnet det meste af natten og gør det stadig, surt, for
der er marked i byen i dag. Alt sejler uden for, så vi drikker
kaffen inde og kører så en tur til Carefour for at handle først. Da regnen
stilner lidt af kører vi ind til byen, men der er næsten ingen
boder, så det er hurtigt overset. Der er lige en slagter der
gerne vil sælge nogle ristede pølser, de smagte godt. Senere
stopper regnen og vi cykler en tur ind til byen.
|

Bayeux tapetet

|
|

Port de Bassin i regn
|
Søndag og det regner igen. Vi prøver at
køre en tur til marked i Port de Bassin, men der både regner det og
blæser meget, så de få boder der er, er ved at blæse væk.
Vi går ind og får kaffe og crepes, det får ikke regnen til at
stoppe. Om eftermiddagen stopper regnen og om aftenen cykler vi
ind til byen og sidder ude i det gode vejr og spiser! Jeg smager
østers og fruen havsnegle til forret, det var ok, tager dog en
god steak oven på.
Det er vores sidste aften i Bayeux, så den må vi nyde, bortset
fra vejret har her været rigtig dejligt, og så på en super god
plads, hvor alt bare er ok. |
|
Mandag og i dag går turen til Mont Saint Michel, et af
turens højdepunkter. Vi vil ligge på pladsen lige inden man
kører ud på tangen Camping
le Mont Saint Michel, så kan vi cykle ud til
klosteret. Vi regner med
det er en dyr plads, det er det ikke, 13€ i døgnet og det er
en fin plads. Vi holdt 4.5 km. i kø til den og så var der stadigvæk
2.5 km. ud til klosteret!.
Efter frokost cykler vi en tur derud og kigger. Det er bare
imponerende når man endelig står foran det, sikke et arbejde
med at få alle byggematerialer derud. Vi bliver ledt til en
sideindgang fordi der er så mange der skal ud af hovedporten,
så dem der vil ind må bruge sideindgangen.
Vi går en runde i mylderet og ser den meget lange kø til selve klosteret og
bliver enige om at komme derud senere. Efter aftensmad prøver
vi igen, nu holder de i kø for at komme væk fra de enorme
parkeringspladser, men der er ikke så mange i gaderne deroppe,
så vi er rundt og se det flotte byggeri. Det er ved at være
for mørkt til at se selve klosteret, så det gemmer vi til i
morgen

Mont Saint Michel

Strøget i Mont Saint
Michel

Kloster slæden
|

Mont Saint Michel


Kloster sal
|
Tirsdag er vi ude ved klosteret ved 9 tiden og går
straks op til klosteret og venter "kun" i 20 min. på
at komme ind. Vi går rundturen og ser alle de flotte sale,
kirker, udsigter og trækbanen de brugte til at fragte varer op
til klosteret med, trukket af et stort hjul man kunne gå inden i, lige som et
musehjul. Så gik vi en tur gennem forretningsgade, der er
allerede mange besøgende og vi føler vi har set hvad vi
skulle, så vi cykler hjem, får en kop kaffe, en croissant og
pakker hurtig sammen. Der har ikke været stor forskel på
vandstanden de gange vi har været ude ved klosteret.
Så går turen til Dinan, hvor vi tjekker ind på Camping
Chautaubriand, en municipal plads der ligger næsten midt i
byen. Vi spiser frokost og går så ind for at kigge på byen.
Det er en flot gammel by med gl. huse og stejle gader ned mod
floden Rance hvor der er meget flot og hyggeligt. på vej op er
vi inde og få kaffe og crepes og da vi kommer ud møder vi en
af min kones gl. kollegaer fra Frederikssund. Vi har næsten
siddet på cafe' ved siden af hinanden og drukket kaffe. Det er da
mærkeligt, vi får en lang snak, de bor i Cancale, hvor vi skal
op i morgen, men de skal til Alsace og kører ret tidligt. Vi
har været de samme steder på nær Bayeux hvor de har
"overhalet" os. Om aftenen griller vi og sidder ude og hygger
os lige til det begynder at regne igen. Ifølge Gps'en er vi
næsten 1700 km. fra hjemmet, lige så langt som til Toscana.
|
|

Udsigt fra ringmuren i Dinan

Dinan
|

"Aquadukten" i Dinan
(Der er vej ovenpå)

Den gamle bro i Dinan |
Onsdag kører vi
til Cancale og finder municipal'en langt fra byen, så vi finder
en lidt tættere på, men stadig ude på landet, Les
Bois Pastel . Fin plads, der bliver
den dyreste på turen 27€. Efter frokost kører vi et smut ind til
byen, ikke til at opdrive en p plads ved havnen, så vi må op
bag byen og gå ned til havnen. Der er rigtig flot og rigtig
mange mennesker. Der sælges østers i små boder ved havnen, som så spisen
på kaj kanten, hvor under der ligger en stor bunke skaller.
Muslinge bådene ligger for svaj i havnen og vi kan ikke se hvor
de dyrker muslinger. Vi kører ud for at se Cancale sur Mehr,
men der er slet ikke til at parkerer, så i kører ud til
klippeskærene ved Pointe Grouin og nyder den flotte udsigt.
Det er ret godt vejr og vi
sidder og nyder det ude til vi skal ind og spise muslinger. Vi
er derinde ved godt 20 tiden og må vente en halv time på at
få et bord, men det var det værd. Vi får en lille appetitvækker
med tun mousse og en lille kop suppe og så får vi hver en gryde
fuld muslinger, kogt i hvidvin og løg, det smager bare rigtig
godt, næsten lige så godt som friske hummerhaler på Læsø.
Da vi bagefter går tur på havnen står bådene på bunden og
de er ude ved østersgårdene og røgte.

2 østerspiger

Ardennerkanalen i Attigny
|

Havnen i Cancale


Østesboder i Cancale

Østersgårde ved Cancale med M.S. Michel som en
lille prik i horisonten.
|
|
Torsdag, vågner til sol, men vi har
besluttet os til at vende næsen hjemad. Vi betaler de 27€ og
kører, efter gps'en, den hurtigste vej mod Trier. Det bliver
meget motorvej, mange betalingsanlæg og op til 28 gr. varme.
Turen går direkte gennem Paris, tæt på den ny Triumfbue i
rigtig megen trafik. Så en anden
gang skal vi lige ha' et oversigtskort med over hele turen, så
vi ikke kun støtter os til gps'en. Vi slår støttebenene ned i
en lille by Attigny i Ardennerne på en Municipal. Ok plads til
13 €.
Fredag kører vi igennem det flotte Ardennerne mod Luxemburg.
På vejen i Belgien kommer vi igennem Virton, hvor vi var på
ferie med drengene for fjorten år siden. Tanker billig benzin i
L. , og er så i Trier lige efter. Der finder vi c. pladsen
Trevir der ligger ned til Mosel. Der kommer man hinanden ved. Ingen 3 m.
regel, men det er 27 gr., det var dejligt med en kort køredag,
så vi bliver en nat. Efter at ha' nyt frokosten cykler vi ind
til byen og kigger. Trier er en flot gammel by med mange fine
gamle huse og så selvfølgelig Porta Nigra, den gamle byport
fra romertiden. Der er også en masse ADAC udstilling, De kører
Rally vm. i omegnen i de dage og vi kan høre de unge mennesker
race rundt i byen hele natten. Vi smager lige en god, stor
Bratwurst inden vi cykler hjem for at nyde det gode vejr.
Om aftenen griller vi og sidder under solsejlet til efter midnat
og nyder det gode vejr, Det er bare ferie!

Man ligger tæt på Trevir, man kan se
skelpælen i græsset og naboen th. har fortelt kanten lige i
skel
|

Rast i Luxemburg

Porta Nigra i Trier

Torvet i Trier

Mosel
|
Lørdag klemmer vi os ud fra Trevir og
kører mod Hildesheim. Det første stykke er gennem de flotte
Eifel bjerge og så vil vi køre ad mindre veje op mod
Hildesheim. Det gider Gps'en ikke. Den vil på motorvej lige
meget hvordan vi stiller den, så vi kører efter vores gl. Strassen Atlas og det går fint. Vi finder nemt Camping Müggel
See og får anvist en plads og der ligger man ikke tæt. Der er
12 enheder på pladsen, så der er masser af plads. Det har
været en lidt lang tur og temp. er 30 gr. så jeg hopper en tur
i den dejligt svalende badesø, det er rigtig godt efter en lang, varm køredag.
Vejret er rigtig dejligt så vi sidder igen ude og nyder det
gode vejr.
Søndag og campingmutters søster har taget morgenbrød med til
os fra en bager der har søndags åbent, fin service. Der skal i dag være ungdoms
Triatlon i søen, på og ved pladsen. Vi ser
starten, det er de yngste og de "kæmper" bare af sted.
Det er sjovt at se hvordan de går op i det på deres korte rute
og alle bliver klappet i mål, selv den sidste. Vi cykler så en
tur ind og ser Hildesheim der også er en meget flot gammel by,
hvor nogle af husene først er færdig bygget for få år siden,
efter at været bombet under krigen. Forretningerne er jo
lukket, så vi går en tur ned til floden og kigger på at der
trænes River Rafting m.m. på en bane ved en lille sluse. Det
ser ud til at være ret sjovt. Så cykler vi hjem for at se det
sidste af Triatlon'en, men de er ved at fjerne afspærringen,
så vi får præmie overrækkelserne at se. Børn og unge er
kommet ret langt fra, så det må være en sport der bliver
dyrket en del i Tyskland. Vi nyder lige en Bratwurst og en kold
øl imens.
Vi spiser frokost og så må jeg lige en tur i søen igen. Det
er dejligt, men jeg kan nu bedre li' og bade i saltvand, hvor
man kan se bunden, men det friskede. Vi gør klar til at grille
ude, men så begynder det at regne igen!! så aftensmad inde.
Mandag og det regner stadig, så vi dropper at blive en ekstra
dag og kører mod nord. Camping Müggel
See har været en dejlig plads at ligge på og kan
anbefales som transit plads. meget flinke værtsfolk og flotte
faciliteter. Kun en km. fra motorvejen. Vi kommer til Hannover, så begynder det at regne
rigtigt og ved Hamburg står himmel og vej i et. Det er stort
set kun lastbilerne der overhaler os, alle andre kører meget
forsigtigt, der er meget vand på vejen. Det stilner af da vi
nærmer os Danmark. I Harrislee i vi lige inde hos Caravan
Center Nord og få skiftet køkken vinduet som var krakeleret.
Så kører vi ud til Dcu
Kollund. Det er en dejlig plads Dcu har
overtaget der. Vi havde satset på en tur ind til Flensborg om
eftermiddagen, men det bliver til en tur i Förde Park
og handle lidt ind i tørvejr. Vi spiser inde for det regner en del igen.
Tirsdag, det regner ikke, men det stormer. Vi kører lige et
smut til Fleggård og handler lidt og så hurtig sammenpakning
og så går det hjemad. Det blæser en del, så vi tar' den gl.
landevej og kører på motorvejen lige før Odense. Jeg kan godt
mærke at jeg har cv'en med og er noget spændt på broen. Men der er ingen
advarsler ved den. Vinden kommer lige ind vestfra og der er
ingen slinger i valsen. Vi kører ca. 90 op ad højbroen med
vinden i ryggen og der er ingen ryk ved pylonerne. Det tror jeg
ikke vi har prøvet før. Vi er hjemme ved 15 tiden og lige
efter kommer vores hus passer hjem og kan fortælle at det regn
vi har fået er ingenting imod hvad der er kommet herhjemme.
Vores have har stort set været oversvømmet i to uger. Så
farvel og tak til stort set alt i urtehaven, Men det ser
heldigvis ikke ud til at ha' været inde i huset. Men
det er jo dejligt at komme hjem igen efter 4432 km uden uheld,
kun betalt 471 kr. i motorvejs gebyrer, haft rigtig mange gode
oplevelser og mødt mange flinke folk på vores vej. Vejret har
været halv sol og halv regn, lidt træls, men vel ok. Der var
rigtig mange franskmænd der holdt ferie men der var også plads
til os, men august er nok ikke den måned vi vil holde ferie i Frankrig
en anden gang. |

På Camping Müggel
See overholder man 3 m reglen !!
,
ungdoms Triatlon

Torvet i Hildesheim



River rafting
|
|

God
nat og sov godt.
Billede fra Google |
Udsigt fra M S Michel, der er
lidt langt ned. |
|
|
|
|
|