Paris april 09

 

Vi kunne først køre hjemmefra fredag kl. 17, ikke lige den tid vi foretrækker, men det gik fint og Rødby færgen sejlede 1915 og vi nåede lige med. Det gik fint ned til Hamborg og mod Bremen og så kom der ellers vejarbejde, ca. 51 km i større og mindre stykker, men jeg fandt ud af at når der kørte en lastbil bagved og det var mørkt så lagde de sig midt i begge spor, så der kom ikke nogen og overhalede og det var meget rart. Ved Bremen ville vi køre ind på Autohoff, men det kunne vi godt glemme, der var fuldstændig stoppet  af lastbiler, selv indkørslen var stoppet. Vi kørte så videre og holdt ind ved Dammer Berge Rasteplads hvor vi fik en god nats søvn. 

Næste morgen går turen videre gennem Belgien og Nord Frankrig  uden de store oplevelser og Gps'en leder os fint ind til Maisson Lafitte hvor vi ankommer kl. 19, men pladsen lukker kl. 18, men "Bossen" var der stadig i området og lukkede os ind. Da vi nærmede os Paris blev vejene mere og mere våde og da vi ankom til pladsen småregnede det og om natten kom der et par gode skyller, men om morgenen holdt det op og blev godt vejr resten af tiden.

Vi valgte en plads i anden række til Sienen med kik ud på floden og fik hurtigt klodset op og valgte at ikke sætte hverken solsejl eller fortelt op hvis vejret ikke blev bedre. Så op og købe en pizza (ikke den bedste) og så nyde den med en kold øl til, dejligt efter godt 1300 km. på 1 1/2 dag.

Maisson Lafitte

Maisson Lafitte

Søndag køber vi bagette til morgen og nyder udsigten over floden til morgenkaffen. Efter et bedre kig på pladsen, der er rimelig god af en storby plads at være, Må vi ind til det vi er kommet efter. Paris. Vi går op på stationen og får lavet ugekort ( carte Orange ) og en ekstra billet fordi ugekortet først gælder fra mandag. Første stop en det store antikmarked aux Puces, et kæmpe område med mange små antik boder med ret høje priser, men meget spændende at se. Uden for bliver der solgt alt muligt tøj og nips  og overfor ligger der et stort center Marche Daufin med mange flotte antik butikker og spisesteder. Vi vælger at gå til Sacre' Coeur og god tur i gennem Montmatre og med rigtig mange trapper op fra bagsiden af kirken. Men flot er den og der er masser af liv omkring den. Vi finder et sted at spise og slappe lidt af og nyde livet ved kirken. Sacre´Coeur er jo en utrolig flot kirke og gratis at kigge ind i, men der bliver sandelig prøvet at sælge meget inde i kirken!. Der er  optræden, akrobatik og salg af div. souvenir og mange der bare nyder det gode vejr på pladsen og trapperne foran kirken, Vi er ved Pompidou  Centeret, der var der et vældigt leben med kunstmalere og mange mennesker. Vi ville også lige kigge ind i Eustasia kirken, men der var messe, så vi fik en god kop kaffe på Starbuck's på Les Halles stationen og så gik turen ellers tilbage til Maison Laffitte hvor vi får en sild med en øl og en snaps til.

aux Puces marked

Marche Daufin

Sacre´Coeur

Eustasia kirken

Pompidou  Centeret

Ved Pompidou  Centeret

Maisson Lafitte

 

Mandag  tager vi ind og er en tur omkring Luvre og er en tur nede i glaspyramiden og kigge, men med alle de mennesker må Mona Lisa have besøg nok, så vi går op og ser parken Jardin du Carrusel med de flotte skulpturer  der fører os ned til Concordepladsen og videre op af Champs Elyses mod Trimfbuen, der bare er rigtig flot med mange relieffer og evig ild for de faldne i første verdenskrig. Vi kan se ud til den ny Triumfbue i La Defence og tar' metroen derud. Den er stor og speciel. Vel hjemme igen er det dejligt at strække benene lidt inden vi tænder grillen.

Luvre

Jardin du Carrusel

Concordepladsen

Concordepladsen

Triumfbuen

den ny Triumfbue i La Defence

Tirsdag ville vi ind til Eiffeltårnet, men vi kom ikke så tidligt af sted som vi havde planlagt og løb ind i en lille demonstration ved Trocadero Pladsen, så der var rigtig mange der gerne ville op i Eiffeltårnet, så vi synes at det ser meget godt ud nedefra, så der går vi lidt rundt og kigger. Så af de små gader mod Latiner kvateret, med et stop på en lille cafe' for kaffe. Der ligger en del ministerier, der bliver passet godt på. Da vi når latiner kvateret vil vi ha' lidt at spise, det bliver på en græsk restaurant, tørstegte lame specialiteter. Så ser vi Nortre Dame, utrolig imponerende, de har kunnet noget med sten dengang. Batobussen sejler lige ved siden af, så vi tar' en rundtur med den. Dejligt at sidde og se Paris glide stille forbi. Vi køber baguettes, til aftensmaden, hos den lille Bulanger i Maison Laffitte, de var bare super gode.

Eifeltårnet

Nortre Dame

Sienen

Onsdag henter jeg brød i den lokale Bulangeri, det er bare godt. Så går vi en tur op i selve Maison Laffitte og kigger, en hyggelig by med mange forretninger og en fin park. Så hjem og slappe af,for vi vil på aften tur til Paris. Ved 4 tiden tager vi toget ind til Les Halles og går forbi Pompidu Centeret ud til Marais, det gl. jødiske kvater hvor der er mange gamle butikker blandet med nyt, meget hyggeligt at gå rundt i. Tager en pause i en park og ser igen, Pariserne bruger deres grønne områder meget. Så går vi "lige" hen til Bastille pladsen, hvor der er ved at blive sat en masse telte op til ??. Vi går mod latinerkvarteret langs Seinen og kigger på de mange små kasse butikker . Vi vælger en Provence restaurant i Latinerkvateret til at spise på og det var rigtig god mad med en flaske Rhone vin til uhm... Så er det blevet mørkt og vi tager metroen ud til Montpernasse hvor vi vi op og se Paris med lys på. Vi kører op i Montpernasse tårnet med hurtig elevatoren 196 m. på 38 sec. . Der er en flot udsigt deroppefra ud over hele Paris. Så tager vi ud til Triumf buen, den er også rigtig flot med lys på. Så tager vi metroen hjem, men bliver sinket en halv time da der bliver slagsmål i toget, før vores, men det klarer vagter og politi. Vel hjemme ved midnat er det til for en kop kaffe  efter en dejlig aften i Paris by Night.

Paris "by Night"

Paris "by Night"

Paris "by Night"

Paris "by Night"

Torsdag er det tid til at se andet end høje huse og tårne, så vi starter bilen og kører mod Giverny. Vi vil besøge Monet når vi nu er på de kanter. Vi kører derud af små veje gennem flotte landskaber. Foråret er ikke en dårlig tid at besøge haven på, Næsten alt blomstrer, så det er dejligt at gå rundt i den flotte have og også spændende at se hans hus. Når vi nu er ude at køre vil vi også lige se Versailles, så vi kører den vej omkring. Der var Gps'en ikke til stor hjælp, den betragtede åbenbart Versailles by som en stor rundkørsel. Men vi fandt da en parkplads ude ved parken og gik gennem den til slottet. Parken er flot klippet med lange alleer, flotte træer og mange statuer. Slottet er rigtig flot, sikke et sommerhus et have. Vi er en tur inde og se det sammen med mange andre, det har været et imponerende slot i sine velmagtsdage  med store sale med meget guld, mange malerier , flotte brokade tapeter og er det stadig. Så en tur rundt i parken og ned og Marie Antoinettes "lyst" landsby nede i hjørnet af parken, fin, men utroligt hvad man har gjort for at spille bondekone. Så hjem til campingpladsen hvor vi skal nyde den sidste aften i Paris, for i morgen er det tid at køre hjem, for vi skal til fødselsdag på Fyn på søndag.

Monets hus

og Monets Have

Versailles

Versailles

Versailles

Marie Antoinettes "lyst" landsby

Hjemturen kører vi af N2, en tur der tager noget længere tid men også er gennem flotte landskaber. For at undgå vej arbejdet (51 km. ) mellem Bremen og Hamborg kører vi mod Hannover og drejer op over Rothenburg til Hamborg og kommer op til 8 km. kø ved Elb tunnellen hvor 2 rør er spærret og Hollænderne åbenbart starter ferie den lørdag. halvanden time tog det at komme under, vi har aldrig prøvet så lang kø før så det var en klam fidus at køre den vej.

Udsigt fra rasteplads i Belgien

Vi har haft en dejlig, måske lidt kort tur til Paris. Vejret blev rigtig godt , 18-22 gr. en enkelt eftermiddag 25 gr. . Vi har set mange spændende ting og har kun mødt Pariserne som meget flinke og hjælpsomme, vi er flere gange blevet spurgt på engelsk om de kunne hjælpe os, når vi stod og studerede vores kort, også da vi skulle ha' metrokort var de meget flinke til at forklare hvad der var bedst for os. Det har været dejligt.

Ferier      Forside