Vikingerne i Frederikssund, et syn for guderne Erikstig's - Feriesider
 
Forside Links Ferier Hvorfor? Udstyr Efterløn Dans Fisken Billeder  nyt

Vores udstyr.

 

Service og batteri 2011

Vi var nede og få udført service og års eftersyn i april på vej til Blåvand og Skagen og det var uden problemer. Vi fik skiftet vinduesholderen på køkkenvinduet og den nye holdt ikke ret længe, så satte låse palen sig fast og skulle udløses med en skruetrækker, så af med den. Så kan det blive lidt svært at få en holder til et 2010 vindue der sidder i en 2009 model. Det gik der meget god tid med, men vi fik da den rigtige nye på vej hjem fra sommerferie og den virker.

Efter sommerferien kom jeg en dag ud i cv'en og der stank af rådne æg. Jeg vidste at vi havde tømt vognen for alt mad så det kunne kun være batteriet og det var bare varmt, ikke til at holde på, så låget på  batt. kassen igen og ud og ta' strømmen fra.
Vi var jo ude over de 2 års garanti så jeg men der måtte være tale om kulance, da vi havde købt et ret dyrt lade, batteri løsning. Det mente Olav ikke Hobby ville gå med til, men det gjorde ikke noget for det var ikke dem der havde monteret det, så han måtte selv finde ud af det. Det var ikke nemt, der er skrevet mange mail frem og tilbage, så længe at vi måtte ud og købe et nyt batteri, og så kom der en mail om at batteriets pris ville blive overført til mig og der ville blive sendt en batterivagt til batteriet, så det ikke sker igen.
Så nu er vi igen godt tilfredse med Caravan Center Nord.

Skoda'en var jeg en hurtig tur til Autohaus Kath i Flensborg med i juli og fik udført service og skiftet alle skiver og klodser til ca. halvdelen af prisen i DK. Lidt tidligt at skifte skiver, men åbenbart ikke unormalt.
Lige så fin behandling som sidst vi var der.

 

Service i Tyskland februar 10:

Vi Kørte fra Frederikssund lidt i fire og turen gik fint med en frisk vind over Storebæltsbroen, lige til vi ville strække ben på Kildebjerg rast. Så begyndte det at sne og det blev det ved med resten af turen. Da vi nåede Kruså Camping ved otte tiden havde de opgivet at vi kom (vi havde aftalt at vi måtte komme sent) Vi blev lukket ind og kunne bare parkere lige foran den bagerste service bygning, så vi kunne komme af sted om morgenen. Der lå masser af sne på pladsen, så vi havde nær aldrig fået bakket cv'en på plads, men takket været en rigtig flink med campist lykkedes det og så var det dejligt med lidt mad og en kold øl. Det var en lidt hård tur! 
Om morgenen kom vi fint af sted og afleverede cv'en hos Caravan Center Nord til 1 års eftersyn( i år var det nok ikke så smart at have fået cv'en i februar måned, men det er nok bedre næste år), så gik turen videre til Kath Autohaus i Flensborg hvor vi skulle have lavet 60000 km. service.
Vi havde hjemme fået en pris på 5000 kr. plus det "løse". Det synes jeg var lidt meget for et service eftersyn, vi havde ingen problemer med bilen. 
Efter lidt søgen på nettet fik jeg kontakt med  Kath Autohaus, de taler dansk, hvor prisen på service efter samme plan som i DK var 2500 kr. Da vi alligevel skulle af sted med cv'en  valgte vi at prøve. Vi blev godt modtaget, bilen kørt ind i en modtagehal hvor den blev gennemgået for evt. synlige fejl og så blev serviceskemaet gennemgået. De kunne så se der ikke var skiftet bremsevæske, så det måtte vi jo ha' gjort. De beklagede at det ikke var med i prisen, men det havde vi heller ikke regnet med. Så fik vi en leje bil til ca. 200 kr. for en dag, en Golf plus, den var ikke så ringe. 
De havde tilbudt os at køre os gratis hen hvor vi ville i området og hente os igen når bilen var færdig. 
Ved 11 tiden ringede CCN. at nu havde de klaret de ting, tag luge og en for kort varmeslange, vi skulle ha.' lavet på cv'en og ved 14 tiden var bilen klar. Alt var klaret som aftalt og selv mobilitetsgarantien fortsætter, bare med et andet tlf. nr. Så vi var godt tilfredse da vi kørte derfra. Prisen inkl.. bremsevæske blev 2800 kr.
Så var det bare at handle lidt ind og så gik turen nordpå. Turen hjem blev også ret hård, det blæste meget, var mørkt, det regnede og der var meget trafik over Fyn, så det var dejligt at bakke ind i indkørslen efter en noget hård køretur. Men vejret var jo ikke til et længere ophold og resultatet af turen var rigtig godt.

December 09:

Jeg har lige modtaget mit nye kørekort med BE "stempel" på, så nu må vi se om jeg bliver bedre til at køre med cv,en. Jeg tvivler, men man lærer da altid noget af at tilbringe timer på "skolebænken". Jeg har taget det gennem mit arbejde med tilskud fra IKUF fonden , så nu må vi se om de ændre kørekort reglerne. 

September 09:

Vi har nu haft vores nye Hobby i godt et halvt år og den er bare god. Indretningen passer bare til os og selv om den er lidt større , synes jeg den er nemmere at køre med. Det er ligesom der er mindre vind modstand, den glider lettere.  Der har været et par småting med den: Fortelt lampen virkede ikke, det tog lidt tid at finde. Den måtte blive i Harrislee en uge hvor de sammen med en tekniker fra Hobby fandt en skrue der sad i en ledning!. Så kom korrespondancen ved sengen også til at virke. Det er jo ikke blevet nemmere at fejlsøge med det ny relæstyrede lys. Det eneste problem vi har nu er er vandmåleren til friskvandet. Vi har en 25 l. fast tank, men føleren i tanken er den samme som i den transportable vi havde i den gl. vogn så den viser bare forkert. Ifølge Hobby og CCN er der ikke nogen løsning på vej, så det må vi nok vende os til.

Moveren er bare noget af det bedste udstyr til cv'en vi har købt. Jeg synes den var noget dyr og det gør jeg stadig, men en god hjælp er den. Vi parkerer nu vores cv. hjemme med træktøjet indad, det kunne vi ikke før, da det går lidt op af bakke når den skal ud, så den er vi glade for.

Så er den nye Hobby hjemme.

Torsdag 12/2  eftermiddag kørte vi mod Harrislee. Vi ville overnatte på Holbøl Landbohjem og havde set på deres hjemmeside at de torsdag aften havde de Bix & Bajer . Det måtte prøves og var ganske udmærket og en god seng og sove i havde de også, så det kan anbefales, hvis man kommer på de kanter. Fredag morgen skulle vi ned og handle lidt, men hvad var det, det havde sneet om natten så der lå et fint lag sne. Efter lidt handel landede vi hos Caravan Center Nord kl. 9, hvor vores nye Hobby stod klar. Vi måtte lige omkring synshallen da vores bil skulle vejes op, det var der ingen problemer med, bortset fra at den lyste lidt højt, men det var vist pga. vi lige havde provianteret hos Fleeggård. Så tilbage og gennemgå den nye cv., klare betalingen og så var vi klar til afgang efter endnu engang at ha' fået en god behandling. Det første stykke gik fint, men efter Åbenrå kørte der to sneplove og ryddede overhalingsbanen for sjap og så var der kun en bane brugbar, da al sjappet lå i højre vejbane. Vi var en "del" der fulgtes med dem til Kolding, men det er jo rart når vejen er ryddet. Resten af turen gik fint og vel hjemme var det dejligt at køre cv'en ind med moveren, så nu skal alle vores ting og udstyr pakkes i den og så må det gerne snart blive forår så vi kan komme ud og trille med den.

 

Så skulle vores nye cv. være klar til levering på fredag, så selv om de lover sne, håber vi ikke det bliver mere end vi kan hente den hjem. Det bliver dejligt at få den hjem i indkørslen, vænne os til den nye indretning og gøre den klar til nye ture. Vi skal samtidig ha' vores Skoda vejet op til 1400 kg. påhængsvægt.

Så Har vi bestilt vores nye campingvogn, det blev en Hobby 455 UF  Exelent. Vi har igen valgt at købe den hos Olav i Caravan Center Nord i Harrislee  fordi vi også denne gang synes der var en del at spare. Den var ikke på lager men blev bestilt på fabrikken med produktion den 29. jan. og vi henter den så midt i februar elle midt i marts. Så nu bliver det dejligt igen at bakke cv'en ind i indkørslen. 

Pris kr. 100 590 inkl. tempo 100, levering på danske plader og opvejning af vores bil.


Listepris i DK kr. 121 950 + 2500 i levering
Kr. 116 000 + 2500 i levering, ved køb i DK og afh. i Tyskland
.

Så vi kan spare enten 6  tusinde ved at købe den i Tyskland gennem dansk forhandler eller 24 tusinde hos Caravancenter Nord og da vi ikke har haft de store garantiproblemer, andet end det blev klaret når vi alligevel kom forbi med vores gl. vogn, prøver vi igen selv om vi bor på Sjælland. Vi har kørt en ekstra tur og nogle stumper har vi fået med posten. men man skal selvfølgelig være klar over at garantirep. er i Tyskland eller at betale i DK.

Vi får den monteret med Truma mover og skal have et Zenit plus fortelt.

     
 

Da jeg skulle efterårsklargøre cv. sidst i september fik jeg et lille chok, taget var helt vaflet med små buler. Helt klart en hilsen fra vores natlige uvejr ved Gardasøen. Der var også hagl og ikke kun regn som vi troede. Vi kontaktede forsikringen og aftalte at den skulle takseres hos den lokale cv. handler. Resultatet blev at der skulle lægges et nyt tag oven på det gamle, et plus på 25 kg. som jeg vægtmæssigt ikke kunne acceptere. Resultatet af forhandlingerne er så blevet at cv'en  blev sat på forsikringsauktion og er nu solgt og afhentet. Lidt mærkeligt, men så må vi ud og finde os en ny. Vi fik en fair erstatning for den gamle, men det er en lidt underlig måde at skulle skifte cv. på da vi har været meget tilfredse med vores lille 410' er.

Så nu må vi se hvad model vi skal ha' som den næste Hobby, men mon ikke vi igen skal en tur ned og snakke med Olav i Harrislee.

 

 

Vi har lige bestilt en Hobby 410 sfe med produktionsdato den 19. maj 2006 og levering i starten af juni, så efter mange år som lejecampister, må vi ud og lære at stå på egne ben. Den har en indretning med fransk seng som vi kan bruge og så har siddegruppen lidt mere brede. Så nu glæder vi os til  juni.

Den 6. juni kørte vi til Caravan Center Nord i Harrislee for at hente vores nye c. v. Den stod klar og ventede på os, klargjort og med danske nr. plader ( reg. attest havde vi fået om lørdagen ). Vi fik den grundigt gennemgået, der var strøm på vognen, så vi kunne se alt virkede. Så en kop kaffe mens vi byttede eu. check med papirer. Så læssede vi gulvtæppe, Zenit lux og lidt udstyr vi havde købt.

Vi kørte derfra med følelsen af en god behandling 

Så kørte vi til Kruså Camping for at tage en overnatning, alt fungerede og dagen efter havde vi en fin tur hjem. Eneste udstyrs forskel  der er ved køb i Tyskland er manglende alu. fælge, men det kan vi leve med.

Besparelse:  Hobby Exelent Easy 410 sfe.

   

  

Indreg: 

 

Besparelse:

 

Pris i Danmark

kr. 108.950

kr.      3500

kr.  112450

 

 

 Pris i Tyskland

kr.  85.800

kr.     2175

kr.   87975

kr.   24475

                                                                        
Så har vi selvfølgelig transport omkostninger ved afhentning og ved evt. større garanti rep.

Vi har indtil nu kun haft et beslag ved siddegruppen der gik løst, det blev rep. på vej  til Rhinen i flammer. 

Sidst i juni skulle vi en tur til Fyn og Sønderjylland og samtidig ha' første års eftersyn. Da vi kom på værksted onsdag morgen var der lidt kludder med kalenderen, så vi var ikke helt ventet, men de gik i gang med det samme, det var støddæmper ved gaskasse låg, fuge ved brusebund og den lille tag luge. Vi skulle også have skiftet højre for hjørne pga. en revne ved range'r håndtag, dette var en større ting end først antaget, så der ville komme en tekniker og skifte det, så vi afleverede cv. søndag og hentede den igen søndagen efter. Det blev vores første ekstra tur pga. køb i Tyskland. Men alt er lavet ok og vi er stadig rigtig godt tilfredse med vores Hobby og værkstedets service.

Vi har også fået skiftet bag vinduet da det krakelerede inde i glasset, det fik vi med hjem da vi var til jule marked i Flensborg, det er for resten rigtigt flot om aftenen. Vi havde bestilt en overnatning på Central hotellet der ligger midt i byen, det var ok. 

Vi har i forbindelse med gas, serviceeftersyn bestilt en ny forrude der også er begyndt at krakelere og revne. vi håber at vi kan hente den i forbindelse med vores feriestart. Den lå klar til os søndag formiddag.

Kaffepause i Nordtyskland

Den 1. marts 2007 hentede vi vores nye Skoda Octavia med 115 hk. Vi har været en uge i Holland med den her i april og det gjorde den rigtig godt. Den bruger lidt mere benzin end Astra`en når vi har cv. på krogen, ca. 9km. pr. liter. Vi har nu haft Skoda'en i et år og er godt tilfredse med den, vi har ikke været på værksted med den en eneste gang. Den skal til service med to års mellemrum eller 30000 km.

 

Vi har købt klapcykler som vi kan ha' i bagagerummet, de er ret gode når man lige venner sig til dem, vi har kørt ca. 90 km. på dem i Holland og det samme i Tyskland sidste år. 

 

Ja som lejecampister har vores udstyr jo været meget forskelligt !

Vi startede med et villatelt som vi var på Øland med i 1973, maj måned med frost om natten.

Øland 73 m. nattefrost                              v. Frederikshavn 74

Vi har også brugt 2 personers telt, det var dog for småt selv om vi var unge, så der fik vi også prøvet vandrehjem. Vi har senere holdt mini ferie på vandrehjem, det er ok.

I 1980 var vi med villatelt på tur rundt på Sydfyn og Sønderjylland, det endte i regn og regn og så var vi modne til at prøve en campingvogn.

Nostalgi

Året efter lejede vi så den første campingvogn en Sprite Alpine og siden har vi haft lejet mange forskellige vogne, alle på nær den første privat. Det har gjort at vi har mødt flinke campister, der ikke selv har haft brug for deres campingvogn i en periode. Vi har altid haft lejekontrakt og forsikringer i orden på de vogne vi har lejet. Et af skavankerne ved at leje er at den skal hentes og afleveres til aftalt tid. Vi har prøvet Humber, Sprite Musketer, Detleff,  Münsterland, Knaus Azur og sidst, i to år, Adria. De har  alle været gode at holde ferie i, indretningsmæssigt er Adria`en nok bedst  med sin dobbeltseng og den er god til os, når vi ikke har vores børn med på ferie mere.

"Trækdyret" har i mange år været Opel, de sidste år en Astra med 1,6 motor 75 hk. som har været en god trækker selv om hk og moment ikke er imponerende, er det der er, til rådighed ved lave omdrejninger.

Vi skiftede den ud i efteråret og da vi ikke var tilfredse med Opel forhandleren, havde vi kigget på en Skoda, men da vi skulle skrive papirer, faldt bytteprisen en del, så prøvede vi en anden Opel forhandler. Så nu er det en Asta  igen, men med nogle flere kræfter. 

 

Til forside